Holmens Kantori og Holmens Vokalensemble

Holmens Kantori Cuenca 2008

HOLMENS KANTORI regnes for et af Danmarks bedste kirkekor. Kantoriet tæller 15 professionelle yngre sangere, de fleste uddannet ved musikkonservatoriet i København. Koret virker til daglig i Holmens Kirke og Christiansborg Slotskirke og har optrådt utallige gange for den danske regering og det danske kongehus, f.eks. ved dåben af Hans Kongelige Højhed Prins Christian og senest ved den royale tvillingedåb torsdag d. 14. april 2011.

Holmens Kantori giver hvert år mange koncerter såvel a cappella som i samarbejde med kirkens eget Holmens Barokensemble med autentiske instrumenter. Ved en serie af koncerter i 2009-2010 fremførte kantoriet og barokensemblet Bachs Magnificat, diverse Bachkantater og komponisten Zelenkas "Jeremias’ klagesange", Charpentier’s Messe des Morts og TE DEUM samt uropførelse af et større korværk komponeret af Ib Nørholm.

Kantoriet har indspillet flere CD'er, eksempelvis en CD med danske romancer sunget af Ditte Højgaard Andersen og RadioUnderholdningsOrkestret under ledelse af Adam Fischer, en cd som har høstet stor anerkendelse blandt kritikerne. I 2010 udkom to CD'er med kantoriet: Dels en CD med kendte klassiske værker "Degnens favoritter", dels en jule-CD "Jul i Skagen" produceret i samarbejde med tenoren Jens-Christian Wandt. I efteråret udkommer en CD indspillet i Christiansborg Slotskirke med værker af Schubert, Mendelssohn, Gade, Hartmann m.fl.

Kantoriet har tidligere gæstet Norge, Berlin og Cuenca (Spanien), Bornholm samt Prag efteråret 2010, hvor koret medvirkede ved genbegravelsen af Tycho Brahe. Næste rejse går til Bornholm 2011 og USA 2012.

Holmens Kantori Berlin 2008

HOLMENS VOKALENSEMBLE består af 8-12 sangere håndplukket til forskellige projekter i Holmens kirkes regi.
Vokalensemblet specialiserer sig i fremførelse af den tidlige vokalpolyfoni, og mange af koncerterne sker i samarbejde med HOLMENS BAROKENSEMBLE (originalinstrumenter). Vokalensemblet gav eksempelvis en større koncert Helligtrekongers Aften 2010, en koncert som blev direkte transmitteret i DR P2, og hvor koret fremførte Charpentiers Te Deum Laudamus samt Bachs Kantate 131. Seneste radiokoncert ved langfredag 2011, hvor vokalensemblet femføre Heinrich Schütz  Johannes-Passion.
Holmens Vokalensemble medvirkede i 2007 på en cd med musik af J.S. Bach, som er udgivet på pladeselskabet Helikon Records.
Holmens Vokalensemble har senest været i Prag november 2010, hvor de optrådte i Tyn-katedralen i forbindelse med den forestående ekshumation af Tycho Brahe.
Læs mere om kantoriet og vokalensemblet her

Kontakt kantoratet

Sangere

Musikalsk ledelse

Diskografi