Prædikestolen fra 1662 henter sine motiver fra både Gamle og Nye Testamente. Nederst står Moses, og støtter sig til lovens tavler, mens han bærer prædikestolskurven på sit hoved. 11 apostle står omkring kurven, og under deres fødder svæver et engleorkester. Mellem apostlene er der 10 felter med bibelhistoriske relieffer, 5 med gammeltestamentlige profeter, 5 med nytestamentlige begivenheder, samt yderligere 3 langs trappen med gammeltestamentlige motiver.
På prædikestolens rygpanel bliver prædikanten til stadighed mindet om Nikodemushistorien (Joh.3) og uddrivelsen af templet (Joh. 2). Over sig har han lydhimlen bygget som en vældig tiara. På første etage danser engle med udbredte vinger rundt mellem våbenskjolde, på anden etage flere, mindre, engle med Jesu lidelsesredskaber i hænderne og bagved løven fra det norske rigsvåben. Øverst oppe står den sejrende Kristus med jordkuglen i den ene hånd og den anden hånd løftet til velsignelse. Inde i lydhimlen næsten skjult for menighedens blik bag englenes udbredte vinger sidder smertens- manden, den lidende Kristus med tornekronen. Figurerne på opgangspanelet er ikke alle fra Abel Schrøders værksted. Et par er fra hans samtidige berømte kollega Lorentz Jørgensens værksted og andre af ukendt oprindelse. Oppe ved orglet er nu opsat fire profetfigurer fra Abel Schrøders hånd, oprindelig fra korgitteret. Det var ikke ualmindeligt at nederlandske billedserier i træsnit lå til grund for træskærerarbejderne, således er Holmens prædikestol lavet med forlæg i en billedbibel fra Antwerpen, kaldet "Piscatorbibelen". Holmens altertavle og prædikestol har fra først af stået ustafferet som nu i det nøgne egetræ uden forgyldning og maling. 1739 - 1872 stod tavlen dog malet knaldgul! Måske var det meningen at de skulle males - stafferes - som skik var den gang, de blanke felter og våbenskjold på prædikestolen kunne tyde på det. I hvert fald har der næppe været råd til det, og flot er det jo blevet alligevel.
