Christian Ræhs

Christian Ræhs (født d. 9. december 1710) var Holmens kirkes organist fra 1760 til 1781. Han virkede desuden som koncertmester i den danske konges hofviolinbande (forløber for Det kgl. Kapel). Omkring 1748 foretog Christian Ræhs en længere varende rejse til Italien, hvor han studerede hos den berømte violinvirtuos og komponist Giuseppe Tartini, bosat i byen Padua (beliggende tæt ved Venedig).

I bælgkammeret inde i hjertet af Castens orgel, havde Ræhs selv ridset i træværket:

- Ræhs, elev af Tartini, organist 1760-1781

Og Ræhs' efterfølger ridsede ligeledes nedenunder:

- Atzer Friberg, elev af Sarti og Scheibe.

Christian Ræhs var broder til stadsmusiker i Aarhus, Morten Ræhs, som har efterladt sig en række bedårende kompositioner for fløjte og basso continuo. Også Christian Ræhs var komponist. Desværre er kun hans 3 violinsonater bevarede (findes i facsimileudgave på universitetsbiblioteket i Trondheim).

Christian Ræhs døde 76 år gammel den 9. oktober 1786, og blev begravet foran Holmens Holmens Kirke.