HOLMENS KIRKEGÅRD

Hovedindgangen er ved Dag Hammarskjölds Allé 35.

Kirkegårdskontoret
Øster Farimagsgade 46
2100 København Ø
Telf.: 2222 7180.

Kontoret har åbent 10-14 mandag til fredag. Her besvares alle spørgsmål vedrørende kirkegården. Og her kan købes en tryksag, der fortæller om kirkegården.

Der er åbent på kirkegården hver dag fra kl. 08.00. Der lukkes i vinterhalvåret kl. 17.00 og om sommeren senest kl. 21.00.


Læs mere:

Kirkegårdens historie / Skibskirkegården

Gravhøj for faldne

Kapellet

Kendte navne på kirkegården

Tillæg til kendte navne


Kirkegårdens historie / Skibskirkegården

Holmens sogn, der i året 1617 blev oprettet af Chr. IV, har haft ikke mindre end fem forskellige kirkegårde, af hvilken den nuværende Holmens Kirkegård er den yngste. Blandt de tidligere er kirkegården ved Holmens Kirke allerede nævnt i indledningen. Den anlagdes i Holmens Kirkes indvielsesår i 1619 og var i brug til 1851.

Før Kirkegården ved Holmens Kirke blev anlagt, anvendtes der i Holmens sogns ældste tid (Holmens sogn grundlagt i 1617) en kirkegård anlagt i 1546 lige uden for Nørreport.

I Holmens Kirkes indvielsesår anlagdes der samtidig med kirkegården ved kirken en kirkegård på selve Holmen, der med nogle års afbrydelser var i brug til 1666. Dens beliggenhed har formodentlig været i det område, hvor bl.a. Det kongelige Teater i dag er beliggende.

I 1650'erne blev der anlagt en kirkegård ved Chr. IV's ufuldendte rundkirke St. Annæ Rotunda, omtrentlig på det areal, der i dag bl.a. giver plads til DSB's generaldirektorat. St. Annæ kirkegården benyttedes så sent som i peståret 1711 og i nogle år derefter af Holmens sogn.

Den nuværende Holmens Kirkegårds historie tager sin begyndelse med, at oberst Henrik Rüse - der var i færd med at opføre Kastellet på Fr. III's befaling, i 1662 havde udstykket arealet til to kirkegårde uden for Østerport. En for flåden (nuværende Holmens Kirkegård) og en for hæren (nuværende Garnisons Kirkegård).

10. august 1666 på St. Laurentii dag blev flådens kirkegård - også kaldet Skibskirkegård eller Bådsmandskirkegård - indviet. Samme dags eftermiddag blev som den første bådsmand Mogens Andersen Mörchtüe begravet på kirkegården af Holmens Kirkes daværende provst og sognepræst Hans Hansen Seidelin.

Af Københavns ibrugværende kirkegårde er Holmens Kirkegård den ældste, idet Garnisons Kirkegård først blev taget i brug halvtreds år senere i 1711 og Assistens Kirkegård små hundrede år senere i 1760.

Holmens Kirkegård - Skibskirkegården - var anlagt som fattigkirkegård til begravelse af de i kongens tjeneste stående ubemidlede uniformerede matroser og deres familier, "så at aldeles intet for jorden enten til Kirken eller Skolen skulle gives, mens enhver, som de bedst ved og kan selv grave den Grav, som fra Holmen dertil er bestilt". Ubemidlede boende på Bremerholm skulle også begraves på Skibskirkegården.

Af en befaling udstedt af Holmens Kirkes Patron i 1706 fremgår det, at det skulle tages alvorligt, at kirkegården var for ubemidlede, idet "ingen i Kongens Tjeneste ved Holmen, som var formuende nok til at kunne betale til Kirken for jorden og Skolen, måtte begraves uden for Østerport, eftersom Kirkegården alene var anlagt til de ganske Fattige". Kirkegården var med sine 500 kvadratalen kun halvt så stor som i dag. Under pesten i 1711 blev den fyldt til bristepunktet, idet antallet af begravelser mere end fordobledes, for "Intet sted lyste de hvide Kors så hyppigt på dørene, som i de små nyboderhuse". I årene efter pesten blev anordningen af 1706 imidlertid tilsidesat blandt andet fordi begravelsespladserne inden for voldene stort set var brugt op, hvorfor også mange formuende efterhånden blev jordfæstet på Skibskirkegården.

Derfor forordnedes det i 1728, at også officerer og skibsførere og andre måtte blive begravet på Skibskirkegården, dog mod betaling. Men fortsat var det mere attraktivt at blive begravet ved eller bisat i kirkerne inde i byen. Det skyldtes ikke alene det forhold, at der ikke måtte opsættes mindesmærker på Skibskirkegården, men også at kirkegården endnu ikke var indhegnet, hvorfor køer og andre kreaturer gik og græssede og rodede mellem gravene. For at hindre kreaturernes overløb gravede man i 1769 grøfter rundt om hele kirkegården. Endvidere hegnede man hele kirkegården med en hvidtjørnehæk.

Da det efterhånden blev almindeligt med gravsteder for andre end fattige matroser på Skibskirkegården, rejste der sig røster for at ophæve bestemmelsen om opsætning af mindesmærker af sten eller træ. Assistenskirkegårdens anlæggelse var også medvirkende til dette krav. I 1794 blev et kompromis bragt i stand, og den rigoristiske bestemmelse blev omgået, fordi en tidligere præst ved Holmens Kirke Laurids Smith - der endte som slotspræst på Fredensborg - ønskede at hvile blandt sine elskede hensovede tilhørere".

Laurids Smith blev begravet inde på kirkegården, og et mindesmærke blev rejst ham til ære uden for hegnet, ved den nuværende hovedindgang på hjørnet af Øster Farimagsgade og Dag Hammarskjölds Allé, hvor denne kirkegårdens første gravsten fortsat kan ses lige inden for i hovedalléen. Mange har gennem tiden undret sig over hunden, der hviler på monumentets fodplade, men det skyldes, at Laurids Smith foruden at være præst, filosof, forfatter også var dyreven. Så sent som tre år før sin død skrev han et banebrydende værk, der rakte langt ud over sin tid, med titlen "Forsøg til en fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene". Mindesmærket er i øvrigt flere gange blevet fornyet af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

I slutningen af 1700-tallet kom der efterhånden skik på Holmens Kirke. Indtil da var der ingen fast plan over kirkegårdens anlæg. Men i 1798 udstak overkrigskommisær F. C. Schmidt en plan, som stadig er gældende. I samarbejde med kirkeværge Thunboe og kapellan V. Hjort (senere biskop i Ribe) udformede han tanken om "en Hovedpassage for Ligskarerne og en smuk Promenade" med udløbende tre linier over kirkegården. Udgifterne til alléen var yderst beskedne, idet F. C. Schmidt i den kgl. plantage selv udsøgte de 480 popler, der medgik til beplantningen. Han lagde således grunden til den smukke hovedallé med de ranke popler - også kaldet admiralgangen - der i hen ved to hundrede år var kirkegårdens markante kendemærke. Poppelalléen blev fornyet i 1879, og i 1981 udskiftedes poplerne med lind.


Gravhøj for faldne

Var der problemer med at få rejst det føromtalte mindesmærke over pastor Laurids Smith, fik kirkegården ved indgangen til det 19. århundrede imidlertid en grav, som nationen siden har hæget om, og hvis mindesmærke ingen turde rejse sig imod. I graven hviler faldne søkrigere fra Kongedybet, der den 2. april 1801 i Slaget på Rheden vovede at tage kampen op mod admiral Nelson og nær havde besejret hans overlegne flåde.

Slaget fandt sted skærtorsdag. Påskedag udgik det berømte ligtog fra Søkvæsthuset til Holmens Kirkegård. Hele staden fulgte de døde til deres sidste hvilested.

I den enorme procession deltog alt, hvad der var af notabiliteter i København: Hofmarskallen, de højeste hofembedsmænd, Københavns kommandant, admiraler og andre søofficerer, officerer i det hele taget, videnskabsmænd, kunstnere og borgere og bagest den sidste eskorte på 1000 mand fra Det kongelige Livkorps. I følget sås også Oehlenschläger, Grundtvig og Blicher.

I dagene fra 5. april til 3. juli begravedes ca. 500 i fællesgraven. En stor del af de faldne var optaget fra søen.

Allerede 5. april begyndte en storstilet indsamling til et påtænkt mindesmærke for de faldne. Kobberstikker Ladhe udførte et prospekt af kampen set fra Kastelsvolden. Billedet var ledsaget af et digt af professor Sander, og alt, hvad der indkom ved salget af denne tryksag, gik ubeskåret til fornævnte formål. 19. dec. samme år var der indsamlet 1600 rd. Admiralitetet blev ansøgt om et passende sted på Holmens Kirkegård. På årsdagen nedlagde kommandør Olfert Fischer, der var chef for defensionsstyrken grundstenen til den nuværende gravplads, der blev udformet som en gravhøj på gammelnordisk vis med Wiedewelts obelisk vendt mod valpladsen. Dengang havde man fra Holmens Kirkegård frit udsyn til Kongedybet.

Ved højens fod står en række kampesten med navnene på de 11 officerer, som blev dræbt under slaget og navnene på de skibe, hvor de faldt. Stenenes størrelse er afpasset efter de afdødes rang og opsat i den orden, skibene havde ligget i defensionslinien på Rheden.

Med Krigergraven indledtes en ny epoke, idet det nu blev mondænt at blive gravsat på Skibskirkegården. Gennem generationer er mange af Københavns og landets kendteste personer blevet begravet på Holmens Kirkegård.

Alle disse nævnte personer har deres egen historie ligesom alle de øvrige begravede. Her er det ikke stedet at gå i enkeltheder, men blot skal der gøres opmærksom på, at for den historisk og biografisk interesserede er Holmens Kirkegård et besøg værd.


Kapellet

Der er i årenes løb fældet en ret så hård dom over arkitekt, professor Ludvig Fengers kapel fra 1902. Professor Fenger dyrkede efter tidens smag de historiske stilarter. Matthæuskirken på Vesterbro byggede han i romansk stil, Jakobskirken på Østerbro i gotisk. Til forbillede for kapellet på Holmens kirkegård valgte han den norske stavkirke.

Forud for dette kapel var der gået en række kapeller. Det første kapel anlagdes i 1666, men allerede i 1701 var det første "formedelst Ælde ganske bortraadnet". Samme år byggedes et nyt i bindingsværk med et lille tårn med to klokker. Det afløstes 1754 af et kapel, som brændte 1807. 1 1811 fulgte igen et kapel af bindingsværk. Dette nedbrændte imidlertid i 1884, hvorefter L. Fenger opførte den nuværende inspektørbolig ved Dag Hammarskjölds Allé på den brandtomt, kapellet havde efterladt. Alle de nævnte kapeller har altså stået på den nuværende inspektørboligs plads ved Hovedindgangen.

1 1862 byggede P. Malling et kapel på den plads, hvor Holmens Kirkegårds kapel af L. Fenger står i dag.


Kendte navne på kirkegården

1 Bache, Otto Kunstmaler 1839-1927 NY. SØ. DD 5/6
2 Bay, David RudolphKomponist og kantor1791-1856GL. NV. RUN 220 
3 Bille, Steen AndersenAdmiral1751-1833BILLES  RUNDDEL 5
3 Bille, Steen AndersenViceadmiral1797-1883BILLES RUNDDEL 5
4 Bloch, Carl HeinrichKunstmaler/Professor 1834-1890GL. SV. A9 10
5 Brown, Peder Casper WesselViceadmiral1755-1840NY. NV. HÆK A 5
6 Burmeister & Wain  BILLES  RUNDDEL 1
7 Exner, Johan JuliusKunstmaler/Professor1825-1910NY. SV. EE I B
8 Fenger, Hans MartinHolmens provst1850-1930NY. NV. HÆK A 32
9 Fisker, Lorentz H.Kontreadmiral1753-1819GL. NØ. HÆK A 39
10 Fog, Bruun JuulBiskop1819-1896NY. SØ. U.C. 68
11 Gad, EmmaForfatter1852-1921GL. SV. HÆK A 79
11 Gad, Urban NicolausKontreadmiral1841-1920GL. SV. HÆK A 79
12 Gyllembourg, ThomasineForfatter1773-1856GL. SV. RUN 32
13 Hage, AlfredGrosserer1803-1872GL. SØ. LMN 1
14 Hartmann, OlufKunstmaler1879-1910GL. SØ. DE 4
12 Heiberg, Johan LudvigForfatter/Professor1791-1860GL. SV. RUN 32
12 Heiberg, Johanne LuiseKgl. Skuespiller1812-1890GL. SV. RUN 32
13 Heise, PeterKomponist1830-1879GL. SØ. LMN 1
15 Holm, Peter ChristianOrlogskaptajn1807-1864NY. SØ. HÆK A 151
16 Holst, Hans PeterDigter1811-1893GL. SØ. M 6
17 Krieger, Andreas FrederikMinister/Statsråd1817-1893NY. ØSTLIG L 3
19 Krieger, ChristianKaptajnløjtnant1809-1849NY. NØ. U.D 94
19 Krigergrav fra 1864  NY. NØ. D 1
20 Lander, HaraldBalletmester1905-1971GL. NV. F 24
21 Langgaard, RuedKomponist1893-1952GL. NV. C 20
14 Lehmann, OrlaMinister1810-1870GL. SØ. DE 4
22 Lorentzen, MogensForfatter1892-1953GL. SØ. HÆK A 15
23 Lumbye, H. C.Komponist1810-1874NY. NV. P 1
10 Münter BalthasarHolmens Provst1794-1867NY. SØ. U.C 68
24 Paulsen, JuliusKunstmaler/Professor1860-1940NY. NV. U.C 86
25 Petersen, KjeldSkuespiller1920-1962NY. NØ. Q 5
26 Philipsen, TheodorKunstmaler1840-1920GL. NV. RUN 118
27 Phister, Joachim LudvigSkuespiller1807-1896GL. NV. RUN 222
28 Rentzmann, PeterDepartementchef1845-1923GL. NØ. C.D 1
29 Rung, HenrikKomponist/Professor1807-1871NY. SV. HÆK B 114
30 Ryge, Johan ChristianSkuespiller/Læge1780-1842GL. SØ. C 9
31 Sandbæk, HaraldHolmens Provst1904-1986ØSTLIG URNEHAVE 13-1
32 Schierbeck, PoulKomponist1888-1949GL. SØ. B 73
33 Slaget på Rheden 1801  GL. SØ.
34 Sonne, JørgenKunstmaler1801-1890GL. NV. RUN 124
35 Stein, TheobaldBilledhugger1829-1901GL. SØ. Q 26
36 Suenson, EdouardViceadmiral1805-1887NY. SØ. HÆK B 116
37 Sølling, Peter NordenKommandør1758-1827GL. SV. HÆK A 127
38 Winther, ChristianDigter/Professor1796-1876GL. SV. E 20
39 Zahrtman, ChristianViceadmiral1793-1853NY. NV. HÆK A 9
40 Aagaard, Carl Frederik Kunstmaler 1833-1895 GL. SV. A 9 9 

Tillæg til kendte navne

1 Albeck, Carl Emil Søkvæsthuset, dir. 1792 - 1857 GL.NV. EE 40-42
2 Algreen-Ussing, Tage Politiker 1797 - 1872 VEST. A2 1-2
3 Auken, Svend Gunnarsen  Politiker 1943 - 2009 GL.NV. RUN 001 A
4 Bang, Anton C. Buntmager          -1897 GL.NV. F 19
5 Blædel, Nicolai Redaktør          -1943 GL.SØ. A5 10
6 Bording, F. E. Bogtrykker 1817 - 1884 NY. ØST. A 7-8
7 Brink, Poul Kr. Andersen Journalist 1953 - 2002 GL.SV. B15 016
8 Bruun, Søren Kay Frihedskæmper 1892 - 1945 GL.SØ. A1 17A-18
9 Brøndsted, Henning A. Dir., Det kgl. Teater 1897 - 1978 GL.SV. B 62-64
10 Bulgin, Philippa Th. Holme Sanger 1967 - 1994 GL.NV. RUN 160
11 Daell "Daells Varehus"  GL.NV. RUN 113-15
12 Ferslew Gravør og litograf  NY. SV. HÆK B 088
13 Fridericia, Allan S. M. Balletmester 1921 - 1991 VEST. A2 18
14 Garde, Hans Jørgen Admiral 1939 - 1996 NY.NØ. HÆK B 050
15 Grane, Leif Prof., dr. theol 1928 - 2000 NY.NV. M 10
16 Grauer, J. Schack Frihedskæmper 1921 - 1944 GL.SØ. RUN 93-94
17 Hansen, Arne Skuespiller 1938 - 1992 UHV. B 14
18 Hansen, Gunnar "Nu" Journalist 1905 - 1993 NY.NV. Y 12
19 Hansen, Mogens Mugge Journalist 1937 - 2004 UG.NØ. N 1
20 Heering, Peter F. J. Fabrikant 1826 - 1829 NY.NV. HÆK A 26-29
21 Henning, Gerhard  Billedhugger 1880 - 1967 NY.NV. Y6
22 Høj, Arne P. L. Frihedskæmper 1920 - 1945 NY.SV. EE 5-6
23 Jespersen, William Balduin Løjtnant 1840 - 1864 GL.NØ. C 35
24 Kaiser, Niels Jørgen H. Tivolidirektør 1930 - 2001 NY.NV. N 9
25 Larsen, Helge Undervisningsmin. 1915 - 2000 GL.SØ. 10 1 UG
26 Lykkehus, Karen E. Skuespiller 1904 - 1992 NY.NØ. 0 4
27 Malone, Leonard W. 'Skip' Forfatter 1936 - 1998 GL.SV. B3 8
28 Matthiesen, Hugo Museumsdirektør 1881 - 1957 GL.SV. A 8 8
29 Matthiesen, Oscar A. W. O. Prof., figurmaler 1861 - 1957 VEST. B05 7
30 Mørck, Dea Trier Forfatter 1941 - 2000 VEST. A11 12
31 Nielsen, Hans-Jørgen Forfatter 1941 - 1991 GL.SØ. H 22
32 Nielsen, Lars Nordskov Ombudsmand 1924 - 2000 NY.NV. N 12
33 Nordvig, Frans Frihedskæmper 1902 - 1942 NY.NØ. E 20
34 Petersen, Paul B. Idrætspioner 1845 - 1906 GL.NV. BB 22-24
35 Petersen, Teddy Kapelmester 1892 - 1991 GL.SØ. RUN 156
36 Plesner, Gurli W. Operasanger 1934 - 1993 UG.SØ. F 10
37 Puggaard   GL.SØ. DE 4-9
38 Relme, Finn Frihedskæmper 1924 - 1945 GL.SØ. A05 15
39 Roos, Lise Instruktør 1941 - 1997 UHØ. 012 028
40 Rostrup-Boyesen, Peter Kunstmaler          -1952 GL.NØ. B 32-33  
41 Rovsing, Niels T. Dr. Med. 1862 - 1927 NY.NØ. HÆK B 44-45
42 Rubow, Poul V. Litterat 1896 - 1972 GL.SV. RUN 75-77
43 Rørbye, Martinus C. W. Kunstmaler 1803 - 1848 

VEST. HÆK A 164-165

44 Schaufuss, Frank Balletmester 1921 - 1997 GL.NV. F 22
45 Schierbeck, Poul J. O. Komponist 1888 - 1949 GL.SØ. B00 73-74
46 Sloth-Møller, Agnes Maler 1862 - 1937 NY. ØST. G 10-11
47 Sloth-Møller, Georg Harald Maler 1864 - 1937 NY. ØST. G 10-11
48 Stage, C. F. G Skibsreder 1805 - 1892 GL.SV. A 4 1-3
49 Stage, Georg G. J. "George Stage" 1857 - 1880 GL.SV. A 4 1-3
50 Starcke, Viggo Minister, overlæge 1895 - 1974 GL.SØ. F 5-6
51 Stein, Theobald  Billedhugger 1829 - 1901 GL.SØ. Q 26-30
52 Svendsen, Anton Koncertmester          -1899 GL.SV. RUN 154-56
53 Tarp, Ann-Charlotte Skuespiller 1945 - 2002 GL.NV. RUN 56
54 Tarp, Svend Erik Komponist 1908 - 1994 GL.SV. RUN 161
55 Trap, Jens Peter Geheimekonferensråd 1810 - 1885 GL.NV. RUN 038
56 Worsaae, Jens J. A. Museumsdirektør 1821 - 1885 GL.SV. EE 26-27
57 Wöldike, Mogens Komponist 1897 - 1988 NY.SØ. EE 23
58 Østergaard, Lise Professor 1924 - 1996 VEST. B06 002 UG

 

 

Siden Christian IV i 1619 ombyggede Frederik II’s gamle ankersmedje til kirke, har Holmens Kirke fungeret både som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet. Det sidste er ydermere symboliseret ved, at Holmens Kirke som den eneste kirke i Danmark ligger direkte ud til vand.

Som kirke i hjertet af København danner Holmens Kirke ramme om såvel gudstjenester som kirkelige handlinger og andre aktiviteter, koncerter, begivenheder i Kongehuset og markeringen af forskellige nationale mærkedage.

< Klik på billedet for at se flere og for at se billedet i stor udgave

BESØGENDE

Holmens Kirke er åben:
Mandag, onsdag, fredag og lørdag kl. 10-16
Tirsdag og torsdag kl. 10-15.30
Søn- og helligdage kl. 12-16
(der tages forbehold for lukning på grund af kirkelige handlinger)


Bidrag til Holmens Kirkes menighedspleje kan indbetales på
bankkonto: 3001 3027570
eller MobilePay: 2222 8228


Kirkens adresse:
Holmens Kirke
Holmens Kanal 21
1060 København K
Tlf: 3313 6178
hb@km.dk

Holmens kirkegårdskontor
Øster Farimagsgade 46
2100 København Ø
Tlf: 2222 7180
kirkegaarden@holmenskirke.dk