Fra ankersmedje til kirke

Da Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet anlagde et boligkvarter på Bremerholm for Flådens officerer – de såkaldte ”Skipperboder” – opstod behovet også for, at søfolkene fik deres egen kirke.

Den praktisk anlagte konge besluttede da, at Bremerholms tidligere ankersmedje fra 1562-63 skulle indrettes til kirke. Smedjen blev taget i brug som kirke den 5. september 1619 og dermed begynder Holmens Kirkes historie.

Efter at Christian IV i 1630’erne supplerede Skipperboderne med de langt mere omfangsrige ”Nye Boder”, var der ikke længere plads nok i den hastigt ombyggede ankersmedje. 1641-46 blev der foretaget en omfattende udvidelse.

Den gamle smedjelænge (”skippergangen” mod øst og ”korgangen” mod vest) førtes op til det dobbelte, så de fik samme højde som den treetagers tårnbygning fra 1562, der lå for enden af smedjen ud mod kanalen. Tårnet havde tidligere skullet camouflere den rygende smedje set fra Københavns Slot, hvor det nuværende Christiansborg ligger. Tårnbygningen kom nu til at udgøre kirkens alterparti. Desuden tilføjedes de to korsarme (”kaptajnsgangen” mod syd og ”urtegårdsgangen” mod nord). Derved fik kirken sin karakteristiske korsform.

Indvendig stod kirken som i dag med hvidkalkede vægge og tøndehvælvet loft med stukudsmykning. Indtil 1872 havde kirken pulpiturer i tre etager hele vejen rundt. Her kunne velhavende folk købe eller leje deres faste pladser (loger) i kirken. Særligt eftertragtet var det mellemste pulpitur, hvor også kongelogen var at finde. Det nuværende pulpitur i et enkelt galleri hele kirken rundt stammer fra hovedrestaureringen 1872.

1705-08 opførtes Kapelsalen langs med Børskanalen og under den store restaurering i 1872 byggedes Store Skriftestol mod Holmens Kanal.

Samtidig flyttedes hovedindgangen fra Holmens Kanal til den nuværende hovedindgang i østgavlen, der blev forsynet med Roskilde Domkirkes gamle Kongeportal fra 1635.


Altertavlen

Den store egetræsaltertavle fra 1661 er fremstillet af billedskærer i Næstved, Abel Schrøder den yngre (1602-76). Altertavlens midterakse viser motiver fra Kristi lidelseshistorie, illustreret med et væld af detaljer og et omfattende persongalleri.

I nederste felt ses Den sidste Nadver – synligt for kirkens nadvergæster, og med apostlene liggende til bords. Lige oven over den bedende Jesus i Getsemane Have. I det store midterfelt ser man korsfæstelsen på Golgatha – de onde i historien er grupperet til højre og de gode til venstre. I det lille felt oven over ses Jesu gravlæggelse. De to øverste felter viser Opstandelsen og Himmelfarten, og altertavlen krones øverst oppe med Kristus som verdensdommeren; siddende med udstrakte arme og med fødderne på verdenskuglen. 

Ved siderne af korsfæstelsesscenen står de fire evangelister med tilhørende symboler: Mattæus med en engel, Markus med en løve, Lukas med en okse, Johannes med en ørn. Figurerne yderst på siderne er Moses med Lovens tavler og Johannes Døberen. 

De øvrige otte figurer på altertavlen forestiller nederst Troen, Håbet, Kærligheden og Retfærdigheden samt øverst Mådeholdet, Klogskaben, Styrken og Uskyldigheden. På altertavlen ses kong Frederik III´s og dronning Sophie Amalies kronede navnetræk i guld.

Holmens Kirke rummer en rig samling altersølv, blandt andet to store sølvalterstager, skænket til kirken i 1873 af Frederik VII´s enke, grevinde Danner. Altersølvet er i brug ved gudstjenesterne om søndagen og ved kirkelige handlinger.


Prædikestolen

Prædikestolen fra 1662 er ligesom altertavlen udført i egetræ af Abel Schrøder. Under prædikestolen sidder Moses med Lovens tavler – som det ”fundament”, prædikestolen dels støtter sig på og dels hæver sig over.

På selve stolen (kurven) ses ti udskæringer med fortællinger fra Bibelen; fem fra Det gamle Testamente og fem fra Det ny Testamente. Under hvert billede er der henvisning til det Bibel-skrift, fortællingen står i. Desuden prydes stolen af elleve apostle, og engle, der musicerer på 1600-tallets instrumenter.

Lydhimlen over prædikestolen støttes af to kvindefigurer. Inde i lydhimlen sidder ”smertensmanden”; den lidende Kristus med tornekronen. Lydhimlen skal forestille ”det himmelske Jerusalem”, med engle svævende i ring. Øverst oppe ses en Kristus-figur, der har løftet hånden for at velsigne verden. Ligesom på altertavlen, finder vi Frederik III´s og Sophie Amalies forgyldte navnetræk på prædikestolens lydhimmel.


Døbefonten

I korsskæringen midt i kirken står døbefonten fra 1646. Fonten er af smedejern, med bemalinger og forgyldninger. På den bægerformede skål er der gallionsfigurlignende mands- og kvindehoveder ("hermer") samt Christian IV´s navnetræk. Døbefonten er fremstillet af Holmens smed, Hans Svitzer. I 1853 blev den bemærkelsesværdige døbefont afleveret til Nationalmuseet, men kom i 1921 tilbage til kirken.

For enden af Urtegårdsgangen er indrettet et dåbskapel med en marmordøbefont fra 1756. Over døbefonten hænger et maleri af A. Dorph: ”Kristus og børnene”, skænket til kirken i 1877. I Kapelsalen findes en døbefont fra 1872 af sort marmor og sandsten. Denne font blev brugt indtil den gamle døbefont fra Christian IV´s tid kom tilbage til kirken. Ved dåb bruges et dåbsfad af sølv fra 1646, med Christian IV´s navnetræk i bunden.


Skibsmodellen

Skibet, der hænger oven over døbefonten, er en gengivelse af Niels Juels admiralsskib, orlogsskibet ”Christianus Quintus” (”Christian V”), en tredækker med 100 kanoner. Modellen er fremstillet på orlogsværftet på Holmen i 1904 efter en tegning fra 1697.


Orglet

Bagved orgelbyggeren Lambert Castens rigt udskårne orgelfacade fra 1738 med Christian VI´s og dronning Sophie Magdalenes kronede monogrammer har der i tidens løb gemt sig forskellige orgler, svarende til tidens forventninger og musikalske fordringer. Således indrettedes der i 1870, mens Niels W. Gade var organist ved kirken, et romantisk orgel. Siden 1956 er den berømte orgeltradition i Holmens Kirke blevet holdt i hævd på et orgel fra Marcussen & Søn med 56 stemmer. Kirkens nuværende orgel præges af lyse stemmer, der giver en festlig og glansfuld klang, og i højere grad end romantikkens orgler lader barokkens polyfone orgelmusik komme til sin ret.


Epitafier

I Holmens Kirke findes en række epitafier og gravminder, fortrinsvis fra det 17. århundrede. I ældre tid var salget af gravpladser under kirkegulvet en af kirkens vigtigste indtægtskilder og ind imellem blev der opsat et epitafium med de afdødes navne og portrætter oven over gravstedet. Epitafierne i Holmens Kirke er overvejende bekostet og opsat af fremtrædende københavnske borgere og gejstlige samt højtstående personer fra Søværnet. Indtil gravlæggelser inde i kirken blev forbudt i 1805, blev formentlig hen ved 300 personer begravet under kirkens gulv.


Kapelsalen

Den store kapelsal påbegyndtes i 1705 under ledelse af Johann Conrad Ernst. Det var bygmesterens hensigt at skabe et todelt kapel, hvor den underste etage skulle rumme 34 gravkamre, mens den øverste sal skulle stå fri, kun dekoreret med gravplader over fremtrædende personer. Denne plan omstødtes allerede i 1709 da Juels gravkapel blev indrettet for enden af kapelsalen. Her hviler Danmarks store admiral Niels Juel (1629-1697) med sin hustru og to sønner. Under portrætbusten af Niels Juel ses Kingos kendte hyldestdigt over søhelten og ved siderne sandstensrelieffer af de berømte søslag, som Juel deltog i. Over kisterne hænger kopier af gravfanerne fra begravelsen i 1697. Niels Juels gravkapel blev gennemrenoveret af Nationalmuseet i 2010.

I tidens løb har flere andre sarkofager fået plads i rummet. Mest berømt er naturligvis Tordenskiolds gravmonument, som består af en sarkofag i marmor og derover en mindesten med viceadmiralens portræt. Peder Tordenskiold (1690-1720) blev i 1721 hensat i krypten under kapellet, men har siden 1819 ligget i Kapelsalen.

Desuden ses mindetavlen "Pro Patria" med navnene på dem fra det danske Søværn, der omkom under 2. Verdenskrig.


Siden Christian IV i 1619 ombyggede Frederik II’s gamle ankersmedje til kirke, har Holmens Kirke fungeret både som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet. Det sidste er ydermere symboliseret ved, at Holmens Kirke som den eneste kirke i Danmark ligger direkte ud til vand.

Som kirke i hjertet af København danner Holmens Kirke ramme om såvel gudstjenester som kirkelige handlinger og andre aktiviteter, koncerter, begivenheder i Kongehuset og markeringen af forskellige nationale mærkedage.

< Klik på billedet for at se flere og for at se billedet i stor udgave

BESØGENDE

Holmens Kirke er åben:
Mandag, onsdag, fredag og lørdag kl. 10-16
Tirsdag og torsdag kl. 10-15.30
Søn- og helligdage kl. 12-16
(der tages forbehold for lukning på grund af kirkelige handlinger)

Kirkens adresse:
Holmens Kirke
Holmens Kanal 21
1060 København K
Tlf: 3313 6178
Email: ankl@km.dk