AFLYST - Foredraget holdes på et senere tidspunkt. Onsdagsmøde > Kirsten Kierkegaard: Et indblik i Amalfis storhedstid

11.03.2020 kl. 14:00 - 16:00

Foredrag med kaffebord i menighedssalen "Ubåden". Der er gratis adgang.

Advokat Kirsten Kierkegaard:

Amalfitavlen – Et indblik i eventyret om Amalfis storhedstid som søhandelsby i middelalderen

Amalfi, syd for Napoli, var i middelalderen en vigtig handelsby og den første til at udnytte havet som handelsvej i stor stil. På museet i Amalfi findes et manuskript fra 1500-tallet, der indeholder 66 kapitler om regulering af søhandelen på Middelhavet, og hvis forlæg formentlig stammer fra 1100-tallet.

Bestemmelserne giver et levende indtryk af, hvordan amalfitanerne organiserede den omfattende søhandel, så byen blev et blomstrende handelscentrum med handelsstationer i adskillige byer, bl.a. Konstantinopel og Kairo. Amalfitanerne var dygtige forretningsmænd, som opfandt nye finansieringsmodeller for bygning og udrustning af skibe, så også mennesker fra beskedne samfundslag kunne deltage i eventyret.

Bestemmelserne i Amalfitavlen vidner også om, hvor risikabelt, det var at bevæge sig ud på Middelhavet i et skib, læsset med rigdomme. Havet vrimlede med pirater, og storm og uvejr forekom hyppigt, så det kunne blive nødvendigt at kaste last over bord for at redde, hvad reddes kunne.

Hvordan det er gået til, at denne retskilde er bevaret op gennem århundrederne for til slut at havne i sin oprindelsesby, er i sig selv en spændende historie.

Del dette:
<- Tilbage

Siden Christian IV i 1619 ombyggede Frederik II’s gamle ankersmedje til kirke, har Holmens Kirke fungeret både som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet. Det sidste er ydermere symboliseret ved, at Holmens Kirke som den eneste kirke i Danmark ligger direkte ud til vand.

Som kirke i hjertet af København danner Holmens Kirke ramme om såvel gudstjenester som kirkelige handlinger og andre aktiviteter, koncerter, begivenheder i Kongehuset og markeringen af forskellige nationale mærkedage.

< Klik på billedet for at se flere og for at se billedet i stor udgave

BESØGENDE

KIRKEN ER LUKKET INDTIL VIDERE.

Kirkekontoret er åbent for telefonisk henvendelse mandag-fredag kl. 09-13. Tlf. 3313 6178.

Holmens Kirke er normalt åben:
Mandag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag kl. 10-16
Tirsdag kl. 10-15.30
Søndage kl. 12-16
Højtider og andre helligdage: 12-14
(der tages forbehold for lukning på grund af kirkelige handlinger)


Bidrag til Holmens Kirkes menighedspleje kan indbetales på
bankkonto: 3001 3027570
eller MobilePay: 65 15 53.


Kirkens adresse:
Holmens Kirke
Holmens Kanal 21
1060 København K

Kirkekontoret: Tlf: 3313 6178
holmens.sogn@km.dk


Holmens kirkegårdskontor
Øster Farimagsgade 46
2100 København Ø
Tlf: 2222 7180
kirkegaarden@holmenskirke.dk