Holmens Vokalensemble blev stiftet i 2005 som et koncertensemble med fast base i Holmens Kirke. De ti sangere udvælges fra Holmens Kantori og specialiserer sig i den tidlige vokalpolyfoni samt øvrige værker, hvor den slanke og egale korklang er det gennemgående kriterium.

Gennem årene har Holmens Vokalensemble markeret sig med en lang række koncerter over hele Danmark og har desuden i samarbejde med Danmarks Radio medvirket ved Nytårsgudstjenesterne på DR1 både i 2012 og 2014. Nedenstående klip er det indledende korindslag fra Nytårsgudstjenesten i 2012.

 

 

 

Følg Holmens Kantori og Vokalensemble på Facebook og bliv opdateret på større kirkelige begivenheder, koncerter m.m.